Jobopslag-IT-programleder med partnerpotentiale

Metier Programs & Projects søger IT-programleder med partnerpotentiale

Vil du være med til at gøre Metier Programs & Projects til en betydelig aktør på markedet?

Metier Gruppen er en veletableret og succesrig konsulentvirksomhed. Vi uddanner projektorganisationens medarbejdere i de mest anerkendte projektmetoder og -systemer. Vi rådgiver om effektive processer og metoder til projektstyring, og vi implementerer og supporterer de bedste værktøjer til projektstyring, som understøtter kundens processer mest hensigtsmæssigt.

Metier Programs & Projects er en ny enhed i Metier Gruppen. Vi har en ambitiøs målsætning om at blive et af Skandinaviens førende konsulenthuse inden for professionel rådgivning og deltagelse i gennemførelsen af effektive, forretningsdrevne og digitale transformationsprogrammer og -projekter, der fører vores kunder frem til hurtigere projektimplementeringer og skaber bedre resultater. Sammen med vores kunder igangsætter vi de rigtige projekter, og vi gennemfører dem rigtigt.

Vi har netop ansat en direktør for den nye forretningsenhed med tung erfaring i agile og digitale transformationer og søger nu markedets bedste program- og projektledere, der vil med på rejsen, der skal gøre Metier Programs & Projects til en betydelig aktør på markedet for program- og projektledelsesservices.

Som forretningsorienteret programleder/partner bliver du medansvarlig for opbygning og udvikling af det nye forretningsområde. Metier har rammerne til en unik forretningsmodel klar, og du skal med din erfaring og netværk bidrage til videreudviklingen.

Nøgleord i Metiers forretningsmodel er:

  • Markedets bedste og mest erfarne konsulenter – egne nøglekonsulenter og Associates
  • Best practices – Agile metoder som SAFe, Scrum etc. og MSP, PRINCE2 suppleret med egne metoder
  • Globalt førende værktøjer – Cloud-baserede, klargjorte med metodeunderstøttelse – ”ready to go”
  • Stærk international forankring med tætte bånd til bl.a. det norske Metier selskab

Du får direkte reference til direktøren. Du skal bidrage til at udvikle det danske marked blandt de største og førende virksomheder, især indenfor bank, forsikring, realkredit og offentlig virksomhed. Du bliver en del af lederteamet og bidrager herigennem også til de fælles succeser.

Som programleder…

vil du aktivt skulle indgå i projektledelsen af større projekter og derudover skulle lede et mindre team af projektledere i større IT- og digitaliseringsprojekter, der har stor strategisk betydning for kunden. Du kommer med en stærk IT/projektværktøjskasse, som gør dig i stand til at binde en stor projektorganisation sammen og få den til at arbejde systematisk og effektivt. Med dine gode lederegenskaber får du effektivt uddelegeret ansvar og opgaver, mens du samtidig har fokus på din projekt-trekant og effektiv forandringsledelse. Du har solid indsigt i agile udviklingsprincipper og anvender disse til at få sikret løbende værdiskabende løsninger, der giver øget forretningsværdi for kunden. Du har særdeles gode lytte- og kommunikationsevner og kan hurtigt sætte dig ind i den gældende projekt- og forretningskontekst.

Som potentiel kommende partner forventer vi at du har flair for salg og viser resultater parallelt med dine leverancer. Med de rigtige resultater vil du få mulighed for medejerskab.

Din baggrund…

er minimum 8 års solid erfaring som program- og projektleder af større komplekse forandringsprojekter i private virksomheder eller den offentlige sektor, hvor du har skabt stærke resultater. Du anser dig selv for at være blandt de dygtigste og er vant til ledelse af teams på tværs af geografi og kulturer.

Du har betydelig erfaring med at skabe og udvikle kunderelationer inden for projektområdet og brænder for at skabe værdi hos kunderne. Dit netværk er solidt blandt projektejere i virksomhederne samt blandt professionelle forretnings- og IT-konsulenter. Du har minimum en baggrund som senior konsulent og et godt kendskab til hele værdikæden i store forretnings/IT-programmer og -projekter og har arbejdet med agile metoder, som SAFe, Scrum og Kanban. Du har et solidt kendskab til og interesse for bl.a. forandringsledelses- og transformationsprojekter samt generel interesse for forholdet mellem teknologi og mennesker.

Foruden en relevant akademisk uddannelse er stærk faglighed vigtigt, herunder erfaring med markedets forskellige program/projektledelsesmetoder og uddannelser, eksempelvis MSP, PRINCE2, PRINCE2 Agile, PMI og IPMA.

Som person…

er du udadvendt, empatisk, tydelig og troværdig. Du er skarp, analytisk og reflekterende. Du skal være handlekraftig og eksekverende, får tingene gjort. Du er en selvstændig og ansvarlig person, der både kan tænke strategisk samt agere taktisk og operationelt. Du er ambitiøs, dynamisk og drives af egne og teamets resultater, og du motiveres af medejerskab. Du er også en stærk kommunikator – såvel i tale som skriftligt – på dansk og engelsk.

Du tilbydes nye udfordringer,

så alle dine interesser og evner kommer i spil. Du vil i tæt samarbejde med direktøren videreudvikle det strategiske fundament og målsætningerne. Bidrage til at videreudvikle forretningsplanen samt eksekvere denne, og udvikle de servicekoncepter, der skal udbydes i markedet. Du kommer til at indgå i en særdeles spændende og veletableret konsulentvirksomhed, hvor både det nationale og internationale fundament er solidt og potentialet er stort. Grænserne for stillingen og mulighederne sætter du selv i samarbejde med bestyrelsen, direktøren og dine kommende kolleger. Du tilbydes attraktive ansættelsesvilkår, som er tæt forbundet til markedets muligheder, samt din egen indsats og performance.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til denne stilling, er du velkommen til at kontakte Ole Stiig Petersen, Managing Partner i Lisberg Executive Search, 30927120.

Er du interesseret, kan du uploade din motiverede ansøgning og CV ved at klikke på nedenstående knap.