Future of Work: Agile Leadership med Teal og Holacracy kursus hos Metier

NYT KURSUS: Future of Work – Agile Leadership med TEAL og Holacracy©

Der er lukket for tilmeldinger til dette kursus.

#FutureOfWork: Få 20% introrabat på kurset i maj

Et helt nyt paradigme til organisering og ledelse af konkurrence- og forandringsdygtig virksomheder

I samarbejde med Ditte Enevoldsen, Danmarks første og eneste certificerede Holacracy© Facilitator, tilbyder Metier nu kurset Future of Work. På dette kursus giver vi en grundlæggende indføring i, hvordan man kan gentænke sin organisation og skabe en agil virksomhed, hvor medarbejdere har lyst til at være, kunder tror på missionen, og bundlinjen er solid – alt sammen som følge af en sund, forandringsdygtig organisation.

Hvorfor #FutureOfWork?

Arbejdsmetoder som Scrum og SAFe® har vundet stort indpas i IT-processer, men hvordan får man resten af organisationen til at arbejde lige så agilt og ikke mindst selvstændigt?

Ofte er organisationer fastlåste i årets budget og roadmap, der efterlader meget lidt råderum til innovation og adaptabilitet. Måske oplever du, at der er muligheder, der går jer forbi og ender i langtrukne, bureaukratiske beslutningsprocesser.  Måske tænker du blot, at din organisation kunne optimeres på områder, der sikrer parathed til at imødese morgendagens markedssituation på kundebehov og medarbejdermotivation.

For at kunne øge konkurrenceevne, beslutningshastighed og eksekvering er det nødvendigt at udvide perspektivet på lederskab og organisering, så I kan agere mere effektivt og fleksibelt og frigive de innovative kræfter i organisationen.

Få konkrete værktøjer til at komme i gang

På dette kursus giver vi dig en introduktion til et helt nyt paradigme til organisering og ledelse af en konkurrence- og forandringsdygtig virksomhed. Vi introducerer principper fra TEAL og Holacracy©, der er de førende rammeværk og mindset for netværksbaseret samarbejde og agile, selvorganiserende teams i alle led og lag i organisationen.

Det er et særdeles praktisk orienteret kursus, hvor du selv får lov til at afprøve, hvordan man arbejder med roller, strukturer og metoder for at komme i gang med at få en agil og omstillingsparat organisation på alle niveauer.

Er det et kursus til dig?

Kurset er for dig, der ønsker at kunne spille en aktiv rolle i at optimere jeres virksomheds organisatoriske styresystem eller blot ønsker at få en introduktion til TEAL og Holacracy©, inkl. principper og konkrete metoder.

Alle er velkomne til at deltage i dette kursus, uanset erfaringsniveau. Du skal dog have gode engelskkundskaber, da alt materialet og mange begreber i TEAL og Holacracy© er på engelsk.


Skrevet af Dörte Gagalon-Shaw

Dörte er ansvarlig for Kommunikation & Marketing og er leder for kursusafdelingen i Metier. For Dörte er gode relationer til kunder og partnere altafgørende for et troværdigt og langvarigt samarbejde.