Salgs- og leveringsvilkår for konsulentydelser og licenser

Anvendelse

Disse salgs- og leveringsbetingelser er gældende ved salg af varer og tjenesteydelser i det omfang, betingelserne ikke er fraveget ved skriftlig aftale mellem Metier Scandinavia A/S og kunden.

Priser

Alle priser opgives af Metier Scandinavia A/S eksklusiv levering, moms og eventuelle andre udgifter.

Levering

Risikoen for leverancens hændelige undergang eller beskadigelse overgår til kunden ved dennes modtagelse af leverancen. Kunden skal umiddelbart efter leveringen undersøge det leverede for synlige fejl og mangler samt kontrollere, at det modtagne svarer til det i følgesedlen angivne.

Reklamation

Kunden har pligt til at undersøge leverancen straks ved modtagelsen og meddele Metier Scandinavia A/S eventuelle fejl og mangler senest 8 dage herefter. For så vidt angår skjulte mangler, skal disse tilsvarende meddeles Metier Scandinavia A/S uden ugrundet ophold, efter at disse er kommet kunden til kendskab. Ved reklamation skal Metier Scandinavia A/S’ fakturanummer oplyses.

Ejendomsret & forbehold

Den fulde ejendomsret til det leverede forbliver hos Metier Scandinavia A/S indtil den fulde købesum er betalt. Salgsgenstanden (inkl. alt tilbehør, dokumentation m.v.) er omfattet af Metier Scandinavia A/S’ ejendomsforbehold, indtil den samlede købesum inkl. evt. renter og gebyrer er betalt. Kunden er således uberettiget til, uden Metier Scandinavia A/S’ samtykke, at flytte, pantsætte, udleje, udlåne eller på anden måde disponere over salgsgenstanden, så længe ejendomsforbeholdet består. Kunden skal holde salgsgenstanden individualiseret, således den kan genkendes. Kunden har pligt til at holde leverede genstande behørig forsikret, indtil ejerforholdet overgår til Kunden.

Kundereferencer

Metier Scandinavia A/S kan uden kundens forudgående accept benytte kundens navn som reference.

Ændring og annullering

Kunden er uberettiget til at ændre og/eller annullere en af Metier Scandinavia A/S bekræftet ordre, med mindre Metier Scandinavia A/S på forhånd skriftlig godkender ændringen/ annulleringen, og kunden accepterer at betale enhver omkostning, som ændringen/annulleringen medfører.

Returnering

Kunden er uberettiget til at returnere en af Metier Scandinavia A/S fortaget leverancer, med mindre Metier Scandinavia A/S på forhånd skriftlig godkender returneringen, og kunden accepterer at betale enhver omkostning, som returneringen medfører.

Fakturering

Metier Scandinavia A/S fakturerer kunden for varer på forsendelsesdagen og for tjenesteydelser på leveringsdagen.
Tjenesteydelser faktureres efter medgået tid i henhold til Metier Scandinavia A/S til enhver tid gældende prisliste med tillæg af omkostninger til rejse, ophold og fortæring. Tjenesteydelser, som på kundens anfordring, leveres uden for Metier Scandinavia A/S normale åbningstid (mandag – torsdag kl. 8.00 – 16.30, og fredag kl. 8.00 – 16.00) faktureres med overtidstillæg i henhold til Metier Scandinavia A/S til enhver tid gældende prisliste.

Betaling

Betalingsbetingelsen er netto 8 dage efter fakturadatoen. Ved for sent betaling beregnes 1,5 % rente pr. påbegyndt måned. Metier Scandinavia A/S er berettiget til at hæve aftalen og tilbagetage leverancen i tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse.

Erstatning

Metier Scandinavia A/S er kun erstatningsansvarlig over for kunden for skade, som Metier Scandinavia A/S forvolder ved grov uagtsomhed eller fortsæt. Metier Scandinavia A/S er under ingen omstændigheder erstatningsansvarlig for kundens indirekte tab, herunder – men ikke begrænset til – driftstab og/eller avancetab kunden måtte lide, som følge af kundens misligholdelse af sine forpligtelser over for tredjemand samt tab, der kan henføres til mistede eller ændrede data.
Det er til enhver tid kundens ansvar, at eventuel mistede eller ændrede data og/eller programmer kan genskabes fra en sikkerhedskopi. Kundens erstatningskrav over for Metier Scandinavia A/S kan under ingen omstændigheder overstige summen af de betalinger – dække de seneste 6 måneder – som kunden har betalt Metier Scandinavia A/S for leverancer i henhold til aftalen, med mindre Metier Scandinavia A/S har handlet forsætligt over for kunden.

Underleverandører

Metier Scandinavia A/S forbeholder sig ret til at benytte underleverandører i forbindelse med opfyldelse af leverancen.

Force majeure

Hverken Metier Scandinavia A/S eller kunden er ansvarlig, i henhold til aftalen, over for den anden part for forhold, over hvilke parten ikke er herre, og hvis indtræden parten ikke ved aftalens indgåelse kunne eller burde have taget i betragtning.

Bankoplysninger

Bank: Nordea

SWIFT: NDEADKKK

IBAN: DK 63200054 95539980