Hvornår kommer ITIL® 5?

Af Caspar Miller, 1. august 2023

CMI ARTIKEL (1) — TSO © Crown Copyright 2011

Nu er der gået et par år siden lanceringen af ITIL 4. Flere er begyndt at spørge os, hvornår den næste version kommer—og det korte svar er nok, at det gør den ikke.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt og hyppigt opdateringerne kommer til de enkelte frameworks, men de fleste var nok enige om, at de 8 år, der gik fra opdateringen af ITIL v3 i 2011, til ITIL 4 blev lanceret i 2019, var for lang tid. I de mellemliggende år nåede adskillige nye modeller da også at se dagens lys; bl.a. IT4IT^TM, TRIM, SIAM^TM og VeriSM^TM, og sidst i 2018, få måneder inden ITIL 4 i februar 2019, også en opdatering til ISO 20000, ISO-standarden for IT service management. (Se artiklen om overblik over de forskellige frameworks for en nærmere uddybning https://metier.dk/blog/itil-og-alle-de-nye-frameworks-hvad-er-bedst/ )

Nu er det godt 4 år siden lanceringen af ITIL 4, og halvdelen af intervallet mellem v3 og 4 er forløbet. Derfor forekommer det naturligt at begynde at stille spørgsmålet: "Hvornår kommer version 5?"

Det lidt længere svar end i indledningen kræver lidt baggrundsforklaring.

ITIL er skabt med et sæt af processer inden for IT service management, også kaldet best management practice. Kongstanken var—og er—at lære af de bedste, af sund fornuft og velgennemprøvede metoder, og at dokumenterede og levendegjorte processer giver sporbarhed og dermed en enklere tilgang til at skabe en løbende forbedret serviceleverance til kunderne.

ITIL startede med version 1 sidst i 1980'erne med en lille hvid bog for hver af disse best practices, og som et kuriosum kan nævnes, at bogen om capacity management var omtrent fire gange tykkere end alle de andre bøger. Det siger noget om, hvilken rolle kapacitetsstyring spillede dengang, og hvor meget det har ændret sig frem til i dag. Version 2 fra 2001 bestod også af en række bøger og tilhørende kurser inden for forskellige discipliner, men med to kernebøger; Service Delivery og Service Support. Med version 3 fra 2007 kom den egentlige livscyklustankegang ind i billedet. Tanken var netop, at IT-services følger et cyklisk forløb, men bøgerne var alligevel relativt lineært struktureret med adskilte faser fra strategi over design, transition og drift og til sidst løbende forbedring.

Hver af faserne i version 3 omfattede en række processer; eksempelvis business relationship management i strategifasen, service level management i designfasen, change management i transitionsfasen og incident management i driftsfasen, mens CSI var sin egen fase, model og proces. Læsere og kursister spurgte, hvorfor eksempelvis problem management stod i Operation-bogen, når problemløsning sådan set hører til alle steder, og lige så godt kunne have stået sammen med forbedringsprocessen i CSI-bogen.

Med ITIL 4 tog forfatterne konsekvensen af denne kritik og flyttede processerne—nu practices—ud af kernebøgerne og lagde dem som separat dokumentation. Til det var reaktionen fra markedet: "Hvorfor har I taget processerne ud af bøgerne?" Svaret kunne have lydt: "I brokkede jer (også), da de stod inde i selve bøgerne i version 3!", men denne øvelse havde naturligvis et andet formål, og her kommer vi til kernen af svaret på spørgsmålet i titlen. Det var tanken med kernebøgerne, oprindeligt de 4 Specialist-moduler Create, Deliver and Support, Drive Stakeholder Value, High-velocity IT og Direct, Plan and Improve, at de skulle opdateres i flerårige intervaller, hvorimod de udskilte practice-vejledninger skulle kunne opdateres noget hyppigere, efterhånden som ny praksis kom til.

Med de senere tilføjelser til ITIL 4-biblioteket, især de p.t. nyeste om Business Relationship Management og IT Asset Management, er denne sondring dog langsomt ved at blive udvisket—og det kunne tyde på, at vi med de nye practice-moduler og -kurser, der også kommer i bundter med certificering for øje, er på vej tilbage til den første version med separate discipliner.

Med de mange certificeringer, og ikke mindst udskiftningen af statiske papir- eller PDF-certifikater med digitale badges, har vi i de senere år desuden oplevet en væsentlig kommercialisering af ITIL, der startede med privatiseringen i form af Axelos i 2013 og kulminerede med PeopleCerts—det eneste tilbageværende eksamensinstitut for ITIL—opkøb af Axelos i 2021. Overgangen til digitale badges har også gjort det nemmere, at certificeringerne kunne udløbe, og muliggjort, at de i dag skal fornyes efter 3 år ved at tage en ny eksamen.

Alt taget i betragtning har tanken fra hjernerne bag ITIL formentlig været, fra et fagligt og idealistisk synspunkt, at man ville undgå igen at stå i den situation, at ITIL blev opfattet som bedaget og udtjent, og at det i stedet skulle være nemmere at vedligeholde og opdatere anbefalingerne, efterhånden som forudsætningerne i omverdenen ændrer sig. Mens nogle af de nye udgivelser drejer sig om klassiske kernedyder inden for IT service management, er der også kommet nye emner på banen, måske i særdeleshed Sustainability in Digital and IT, der nærmest intet har med IT at gøre, men drejer sig om FN's 17 mål for bæredygtig udvikling.

Porteføljen af ITIL-moduler er endnu ikke komplet, men kommer til stadighed til at udvikle sig for at følge med tiden og udviklingen—og derfor kommer vi nok ikke til at se en radikal opdatering til version 5 af ITIL, men snarere en løbende evolution efter princippet om continual improvement.